Jeg skal ikke kunne svare på, hvor stor en gennemslagskraft, der endnu er i busstoppesteders bannerreklamer i denne tid, hvor the world wide web regerer og besidder den absolutte sandhed, og sociale medier samtidig afholder os fra at ranke nakken, åbne øjnene og kikke op, når vi er på farten. Jeg slog dog øjnene op i forundring og efterfølgende begejstring, da jeg af en uforklarlig grund endte ventende på en bus på Roskildevej for et par dage siden. Under halvtaget ved ventebænken “prydede” en reklame fra Denim & Supply by Ralph Lauren væggen, hvilket ikke umiddelbart var sindsoprivende, da det lignede en reklamesøjle for et udtryk, som kun bohemepiraten Oliver Twist kunne være undskyldt. Midt i det hele var dog en jakke, som ikke fortjener at stå ved siden af det forvirrede look. En peacoat af denim, der gør det ganske godt. Have a look.
Og nej, man er ikke nødsaget til at gå efter et Jack Sparrow-look!
Kig i Illum på 1.!



