Soundtrack din dag med et bouncy beat fra Timbaland anno ’03 og the Queen of (Dirty) Rap Lil’ Kim på mikrofonen!

Pryd din højre arm med sejlgarn og silke!

OutKast-associate Killer Mike er ikke videre kendt i DK – ej heller har hans netop udgivne 6. studiealbum R.A.P. Music modtaget megen omtale. Et faktum vi må se at få revideret, for Killer Mike er uden tvivl en af de stærkeste MC’s i gamet lige nu. Hans nye album er hip-hop i sin mest agressive, vedkommende form. Vi er tæt på instant klassiker-status.

Med en album-titel som R.A.P. Music er forventningerne markant skærpet; Når det oveni er et akronym for Rebellious African People Music, er ambitionerne cementeret. Killer Mike’s projekt lever imidlertid op til album-titlen og står som et manifest for hans sublime evner som rim-smed. 6 albums inde og 37 år gammel lyder Mike ualmindeligt sulten og inspireret. Han rapper mildt sagt røven ud af bukserne med kampklart flow og ild i øjnene. Om han blot spytter braggadocio eller tager et politisk standpunkt, så er han on top of his game. Det er tydeligt at Mike har ønsket at cementere sin status med det her album og skabe noget extraordinært.

Produktionen er udelukkende overset af Brooklyn-fænomenet El-P (iøvrigt aktuel med nyt album, Cancer for Cure, ude  d. 22. maj), og har skabt det perfekte back-drop til Mike’s eminente rap. Lydsiden er som en opdateret Bomb Squad‘ish lyd, tydeligt gennemtænkt og med en detaljerigdom udover det sædvanlige. Aggressiviteten fra Southern hip-hop er inspirationen og komplementerer Mike’s lyrik fremragende.

Damn, lyrikken. Det her den type MC’ing, der kan hypnotisere rap-fans på stribe. Tag bare ‘Untitled‘, hvor Mike rapper om kvinderne i sit liv: “Will my woman be Corretta take my name and cherish it?/ Or will she Jackie O drop the Kennedy, remarry it/ My sister say it’s necessary on some Cleopatra shit/ My grandmamma said ‘no, never that, it’s sacrilege’“.

Eller på ‘Reagan‘, hvor Mike rocker sine mere politiske synsvinkler med kraftfuld snilde: “Ronald Reagan was an actor, not at all a factor / Just an employee of the country’s real masters / Just like the Bushes, Clinton and Obama / Just another talking head telling lies on teleprompters / If you don’t believe the theory, then argue with this logic / Why did Reagan and Obama both go after Qaddafi / We invaded sovereign soil, going after oil / Taking countries is a hobby paid for by the oil lobby“. . R.A.P. indeholder endeløse kaskader af gyldne, tidsløse rim og der forekommer konstant nye standouts.

Killer Mike cementerer med dette album sin status som en af de bedste, mest vedkommende rappere i levende live. Han fortjener anderkendelsen, R.A.P. Music fortjener anerkendelsen som det bedste rap-album i meget lang tid. Han har formået at forme et sammenhængende, vedkommende, politisk og samtidig underholdende værk sammen med El-P; I sandhed en kunstnerisk kræftpræstation.

På albumlukker- og titelnummeret sammenligner Mike R.A.P. med noget helligt og statuerer: “… Closest I’ve ever come to seeing or feeling God is listening to rap music. Rap music is my religion“. Med Mike på mikrofonen kunne jeg ikke være mere enig. Det her er hip-hop. . Amen!

R.A.P. Music kan erhverves via iTunes her

Stay put på Flottenheimeren – her bliver et brag af en fest under Distortion om små fjorten dage fra nu.

Svaret er ligetil: Ja, det gør det. Beach House og Bloom er – her er den mest kitsch’d metafor jeg nogensinde komme til at bruge – gjort af det samme stof, som drømme er gjort af. Beach House dyrker en retro-futuristisk form for drømmepop, med inspirationer i slut 80-start 90′ernes dream pop-scene. Cocteau Twins (deres Heaven or Las Vegas-album er stærkt anbefalelsesværdigt) eller This Mortal Coil har altid genlydt i mine tanker, når jeg har lyttet til nyt fra bandet. Over tid har Beach House imidlertid formået at skabe sin helt egen lille drømmeverden af lydlandskaber. Teen Dream var springet udi i denne – Bloom er manifesteringen.

Det er højst sandsynligt de færreste, der ikke har hørt de catchy ‘Norway‘ eller ‘10 Mile Stereo‘ fra Teen Dream. På Bloom findes der ikke ligeså insisterende ørehængere eller standouts. Til gengæld har Beach House perfekteret deres udtryk til fulde – Bloom er et sandt overflødighedshorn af gode melodier. Melodier, hvis akkord-progression(er) er blevet gennemtærsket gennem årtier, men som i Beach House’ hænder fremstår friske og overdådige. Ved hjælp af gentagelsens forunderlige kræft, udspringer de gode, hypnotiserende popsange i drømmeuniverset.

Højdepunkterne er mange og tæller ikke mindst albumåbneren ‘Myth‘, den efterfølgende episke ungdomshymne ‘Wild‘ (“One chance to fall behind the lines that will not let you / Can I believe in how the past is what will catch you?”) og albummets, måske, bedste cut ‘Lazuli‘. Alt ved det nye album fremstår som en klar vision – sangskrivningen er spot-on, melodierne og arrangementerne klokkeklare. Albummet lukker af med den anspændte ‘Irene‘, der efter en smuk opbygning giver efter og finder bandet messende: “It’s a strange paradise. .“.

Beach House’s verden er så sandelig et mærkeligt paradis – et paradis, hvis grænser netop er blevet udvidet. Med Bloom har bandet slået et slag for drømmende popsange og musik anno ’12 generelt. Det her er lyden af en regnfuld eftermiddag, en berusende varm sommerdag ved havet, roadtrippin’ og eventyr, kærestesorger eller oprigtig glæde. Det er på én gang så ensartet og alligevel så åbent. Bloom er lyden af et øjeblik af tidløs skønhed. . welcome into the strange paradise of Beach House!

Bloom kan erhverves her via amazon.co.uk eller via iTunes her

1 spiller adderet, mulighederne for nederlag multipliceret. “Helt ubekvemt – at ha’ så kæmpestort talent – at finde en skak makker er aldrig nemt” Raske Penges problem er pludselig blevet dobbelt så stort. Er du tilsvarende intelligent og har en ligesindet omgangskreds, kan det revolutionerende spil købes her.