Kopivarer har ikke været af samme popularitet, siden første charterfly til Phuket havde sin jomfru-flyvning, og blegfede danskere pludselig fik muligheden for at købe den længe ønskede Gussi taske eller et vaskeægte Foolex ur til spotpris på de Thailandske gademarkeder. Holdningen til dette produktsortiment ændredes dog med årene, og “replika” blev med ét ildeset. Finanskrisen har dog sidenhen sat sig i pungen på de fleste, og autentisk overdådighed er ikke længere hvermandseje. Luxus blev til luksus, som i sidste ende blev til lågsus. Uden en ironisk tilgang til pomp og pragt, er man et fortidslevn uden greb om virkeligheden. Kopivarer har i denne tid set sin store renæssance; Hurig$t Muligt Rocky kan i ramme alvor tralle “purple swag” iført en statement-hue med påskriften Commes des Fuck Down, alt imens vedkommende spås det næste store stilikon. “Sarkastiske” statements skrevet over logoet på et klassisk progressivt modehus kunne købes i Red Alert på Fisketorvet for 10 år siden. Søren fra Sydhavn spås dog ikke den store fremtid indenfor #menswear med den mondering… You get the point! Seneste skud på stammen af ironiske kopivarer er Homiès med endnu en fortolkning af Hermès’ karakteristiske logo. Konceptet er stadig (lidt endnu) sjovt; der skal dog ikke gøres ét ironisk forsøg på en Female Body Inspector over Yves Saint Laurent’s kendetegnende kursive font, før bægeret flyder over. Indtil da kan I shoppe Homiès right here!





4 comments
A says:
Aug 30, 2012
Den er ok. Er dog mere nede med “this is not new” t-shirten “murder paris” http://shop.thisisnotnew.com/product/thisisnotnew-murder-paris-t-shirt
Mr. Azure says:
Aug 30, 2012
Jeg hælder hverken til den ene eller anden – men når vi er over i This Is Not New, vil jeg klart mene, at Champion serie med “My Hermés handbag” er cool!
I DON’T GIVENCHY! | Superbial says:
Oct 18, 2012
[...] er set før i forskellige afskygninger, men de hårdkogte drenge bag A Question Of just don’t give a [...]
SOM AT SPISE EN CHEESEBURGER FRA MC’EN | Superbial says:
Apr 23, 2013
[...] med Comme des Fuckdown og efterfulgt af Ain’t Laurent, Ill Slander, etc. Jeg anså det først som en harmløs spøg, da det umiddelbart blot var en ironisk tilgang til hele fashion-verdenen, [...]