Det har alle tider været mandens hurdle; nøglerne passer ingen steder henne, pungen er lige blevet 3 gange tungere, efter man i 7 Eleven har brugt sin ene “hundredekrone” på en rulle Polo til aftenen og i retur har fået tungtvejende og uhandy mønter i hobetal, og telefonens overfladeareal vokser år for år – og ja – så er der lige den netop indkøbte rulle Polo. Opbevaringspladsen er trængt, hvis ikke man går klædt som lystfisker dagen lang. Manden har ingen håndtaske, ingen clutch eller evening bag, så når rygsækken eller weekendbag‘en er overkill og egentlig vil få en sidestillet med en nomade, er lommerne mandens lod. Forslaget er her til de mænd, der som jeg, hader at have lommerne fyldt med alverdens nødvendigt “tingeltangel”: document holder. Før jeg får slået hånden af for at prædike mænd i dametøj (el. lign.), så lad tanken bundfalde. Det er i bund og grund bare en laptopcase uden laptop, hvilket der i sig selv ikke er det mindste i vejen med.
Der er dog ingen hjælp at hente med hensyn til link til den ovenstående camo-udgave, som er set på Guerreisms. Hvad der dog kan gives i stedet er et link til danske Mismos bud på netop denne oppakningsmulighed – og så endda til reduceret pris.

