“Outfit of the day” er et af “bloggerens” yndlingsværktøjer, når det kommer til præsentationen af den imaginære og ønskværdige garderobe: Tøj samlet rundt omkring på diverse webshops er dog sjældent den mest krævende arbejdsopgave, såfremt man dog afholder sig fra at skulle fremstille en udfordrer, der skal bide skeer med den avantgarde spanske OL-uniform. Den russiske kunstner Ulya Kusha fra den lille by Astrakhan (research, research, research!) gør det dog en anelse uortodoks – dog mere kreativt og med et resultat, der ligger langt over normalen. Som kunstner på freelance tegner hun blandt andet outfits of the day for en række russiske magasiner. Resultatet er glimrende og giver umiddelbar anledning til selv at støve farvekridtene af og tage skridtet videre fra pandekagehuse i én dimension , tenstiksmænd og lorry-tegninger. Ulya Kushas arbejde kan ses på Stay True.




