Superbial’s ufortrødne guide til 5 friske, sommerklare bangere med kant.
Jeg teased Nas’ seneste single i mandags og her er den så. ‘Accident Murderers‘ er en monumental, yderst fokuseret magtdemonstration. Alt tyder på eksklusiv topform fra Mr. Jones’ side, når hans 10. udspil Life Is Good rammer gaden d. 17. Juli. . Og når ja, så er Rick Ross’ oveflødighedshorn af en gæsteoptræden et absolut karriere-højdepunkt!
Jeg er dybt fascineret af slut 80′er-start 90′ernes rave-kultur og ikke minds den synthesizer-drevet musik der fulgte. Af samme grund faldt jeg med det samme for Physical Therapy’s throwback-futurisme på nummeret ‘Drone On‘. Det her er såre simpelt instant electronic dance music eargasm.
Diplo er på toppen af sit A-game lige nu. Når han ikke er travlt optaget af at tournere med sideprojektet Major Lazer eller Skrillex, servere produktionen til Usher’s bedste sang til dato eller samarbejde med det canadiske teenage-fænomen Justin Bieber, udgiver han sørme også sin egen musik, iform as futuristisk-klingende, ass-shaking dancehall. ‘Set It Off‘ fra hans netop udgivne Express Yourself EP er en standout party-starter. Need proof? Nummeret gæstes af en gruppe ved navn Lazerdisk Party Sex. Case closed.
Justice er mere end ‘D.A.N.C.E.‘ og på deres sidste album kastede den franske duo sig udi kvalitetsmæssigt svingende, prog-rock eksperimentalisme. En af højdepunkterne fra netop den plade, ‘New Lands‘, er her blevet forbedret yderligere i et overophedet A-Trak Remix.
Til at afslutte denne musik-extravaganza, finder vi spanske John Talabot’s ‘Destiny‘ med Pional på vokal. Talabot er garant for detaljeret electronic dance music, tilsat en universel poppet appel – det er højst sandsynligt derfor at dette års ƒIN-album rangerer som en af mine absolutte ynglingsplader lige nu. Hvis du er gået sur i David Guetta, Swedish House Mafia og Skrillex, er her en interessant og vellydende modpol!

1 comment
NAS Is Good | Superbial says:
Jul 19, 2012
[...] velformuleret dedikation til faderskab. Eneste fejlslag en den ellers .Superbialt-betitlet ‘Summer On Smash‘, der som sådan har hit-potentiale, men også er komplet ligegyldig. Swizz Beatz har ramt et [...]