Jeg har udviklet et effektivt crush på amerikanske Dawn Richard via Superbial og med god grund: Den lovende superstjerne har en ambitiøs artistisk vision og talenterne til at bringe R&B-genren i nye, uudforskede retninger. Sammen med Frank Ocean, Drake og The Weeknd ,er Dawn en af de primære kræfter i redefineringen af en genre, der føltes gennemsyret af klichéer. Men hvor Drake og Abel Tesfaye besynger modløshedens promiskuitet og Ocean den ugengældte kærlighed på en spirituel, nærmest surrealistisk facon, dyrker Richard en sjælden absolutisme. En intens emotionalitet, der bæres frem af sangerindens kraftfulde stemmepragt og progressive lydlandskab.

Dawn er her klar med den ambitiøse visualisering af mash-up nummeret ‘Wild N’ Faith‘. Musikvideoen fungerer som introduktion til sangerindens GoldenHeart Project, der tager udgangspunkt i en kommende albumtrilogi. . Have Your Way.