Bloggen

6 smykker enhver kvinde burde have i sit smykkeskrin

Smykker er den perfekte måde at løfte dit outfit på og udtrykke dig selv. Vi ved alle, at der er flere væsentlige ting, vi bør have i garderoben såsom den lille sorte kjole og et par blå jeans. Men hvad er godt at have, når det kommer til smykker?

Her finder du 6 forskellige typer af smykker, du altid bør sørge for at have i dit smykkeskrin. Med disse smykker er du klar til at tage de helt rigtige på uanset, hvad du skal samt, hvem du skal være sammen med.

Ørestikker med diamanter

Diamantørestikker er virkelig et must-have tilbehør for enhver kvinde. Disse ørestikker kan bruges når som helst og hvor som helst. Herved kan du beholde de samme øreringe på selvom, du tager direkte fra arbejde til en date, en fest eller lignende.

Desuden er diamantørestikker et rigtig godt valg til kontoret, når du skal holde det helt enkelt og minimalt. Diamantøreringe er nemlig simple og attraktive uden, at de stjæler al opmærksomheden.

Halskæde med et simpelt vedhæng

Investerer du i en halskæde med et simpelt vedhæng til dit smykkeskrin, er du sikret, at du har en halskæde, der passer sammen med alt. Sådan en halskæde kan tages på med stort set alle typer af outfits.

Desuden er disse halskæder til kvinder nemme at bære hele dagen, og så kan du både bruge dem til fest og hverdag. Det kan eksempelvis være en halskæde med et lille diamantvedhæng eller noget lignende.

Enkle armbånd

Et simpelt armbånd er et godt valg til at fuldende dit outfit. Her bør du kigge efter et armbånd med elegante linjer og en minimal udsmykning. På denne måde kan du nemt parre dit armbånd med enten jeans, en lille sort kjole eller endda en aftenkjole.

Enkle armbånd kan desuden typisk bæres på både bare arme eller over ærmer. Det bliver ydermere nemmere for dig at parre et simpelt armbånd med andet tilbehør, hvis du ønsker det.

Creoler og hoops

Creoler indrammer dit ansigt, mens de samtidigt laver en stilfuld erklæring. Sørg for at vælge et par, der passer godt i størrelsen til dit ansigt.

Hvor store disse øreringe bør være afhænger nemlig af din ansigtsform. Fine creoler og hoops kan straks pynte dit outfit, hvis du har jeans og en hvid t-shirt på lige såvel, som de kan tilføje en masse glamour til dit aftenlook.

Perlehalskæde

Perler giver et traditionelt, men alligevel trendy look på samme tid. Der er få smykker, der er lige så ikoniske som perler. En perlehalskæde passer godt til alle kvinder uanset alder og kan bruges til mange forskellige outfits.

Denne halskæde kan straks pynte et mere afslappet look, mens perlerne oser af elegance til en fin kjole. Kontrasten mellem perler og et sort outfit er ligeledes et rigtig godt valg, hvis du ønsker at henlede opmærksomheden til perlerne.

Statement-halskæde

Hvis du vil drage opmærksomheden til dine kraveben eller din halsudskæring, eller hvis du blot ønsker at pifte dit outfit op, er det værd at tage en statement-halskæde på.

Statement-halskæder bør altid være en fast del af dit smykkeskrin. De kan fås i et hav af forskellige design, mønstre og farver, så der er noget for enhver smag.

 

Se mere på https://www.promiz.dk/shop/frontpage.html